Erik Mortensen
Fernisering:
Lørdag den 22. januar 2022.

 
Erik Mortensen
Erik Mortensen begyndte at male sidst i 60èrne. Ved hjælp af en malebog tog han de første indledende penselstrøg. Erik Mortensen har ikke modtaget nogen
undervisning/ skole, men via bøger, eksperimenter og kollegaer har han løbende udviklet sin teknik og sit udtryk. Erik Mortensen udtryk var hovedsageligt
surreelt /idebaseret og politisk. Første offentlige debut var KE i 1971 - Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie, København. Erik Mortensen har siden deltaget
i mange udstillinger i ind- og udland.
Malerier
Midt i 80èrne begyndte Erik Mortensens syn på maleriet at ændre sig. Fra hovedsageligt at være et ide/ fantasi baseret visuelt udtryk, begyndte han at blive
inspireret af ydre oplevelser. Det var oplevelser fra byggepladser, maskinhaller, maskiner, konstruktioner, materialer m.m. Dette motiv skifte medførte også
et betydeligt udvikling i mit forhold til farven. Erik Mortensen har i perioder dyrket akvarellens udtryk. mest intenst i perioden 1993 -2005.
Grafik
Linoleum, koldnål, ætsning og akvatinte er de grafiske udtryk/ teknikker der har tiltrukket ham mest pga. deres særlige æstetik, og den nødvendige abstraktion
for at transformere motivet til et udtryk med den valgte teknik. I de seneste år har Erik Mortensen i beskedent omfang arbejdet med linoleums farvetryk.
Tegninger
Tegning har altid været vigtigt for Erik Mortensen, både som skitse/forlæg og som selvstændigt udtryk. Tegningen er der hvor han arbejder mest spontant og
følger sine indfald. Erik Mortensen arbejder for det meste med kul, det er saftigt sort og meget malerisk.
Lamper
Erik Mortensen kom til at lave lamper ved en tilfældighed. Han havde planer om at lave metalskulpturer. Da Erik Mortensen skulle lave belysning til koordinatbordet
på en metalfræser, tænkte han, den lampe kan jeg jo selv lave. Siden har Erik Mortensen lavet lamper, men ingen skulpturer. Nogen mener dog, at hans lamper er
skulpturer, men de kan bare også lyse.
