Udstillinger i 2014

Arkiv:

2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005


Elsebeth Møller

Fernisering lørdag den 1. november kl. 11.00-13.00
Sidste dag den 22. november
Elsebeth Møller: ”Mine motiver indeholder små fortællinger om landskabet. Det er dog ikke et konkret landskab, jeg ønsker at skildre, men snarere karakteristiske træk ved den natur der omgiver os. Det kan eksempelvis være de små detaljer i landskabet set fra et fugleperspektiv, eller det kan være kontrasten mellem den oprindelige natur og det kultive-rede landskab, som jeg selv oplever, der hvor jeg bor”.


Anita Viola Nielsen

Fernisering lørdag den 20. september
Kunstneren, der er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Corner, er dimiteret fra den Grafiske Højskole i København, herefter et års fuldtidsstudium på Accademia Del'Belle Arti,Perugia i Italien, fulgt op af studier på Billedskolen i København og på Københavns Universitet. Blandt de mange udstillinger Anita Viola Nielsen har deltaget i, alene eller som en del af, kan nævnes

Udvagte solo udstillinger:
2014 Illuminante, Clausens Kunsthandel - København
2014 Valori Plastici III, Palæfløjen - Roskilde
2010 Valori Plastici, Det Italienske Kulturinstitut - København
2009 Valori Plastici, Galleri Rebecca Kormind - København
2008 Landscape on Landscape, Galleri Brantebjerg - Nykøbing Sjælland

Udvalgte gruppeudstillinger:
2014 Corner, Sophienholm - Lyngby
2014 North Zone, North Gallery - København
2013 Corner, gæst. Sophienholm - Lyngby
2013 Cityscape, SAK Svendborg
2012 Blomster i havnen - Sønderborg
2011 Pakhuset - Nykøbing Sjælland
2010 ROMA, The Road to Contemporary Art - Rome. Italy. Curator Shara Wasserman

"Anita Viola Nielsens menneskelige og maleriske udvikling har ført hende frem til et langt mere figurativt og fortællende billede. Universer man kan betragte, træde ind i, deltage i, digte videre på. Billeder der også bærer på store almene temaer, øde parker, landskaber, sommernætter og fyrværkeri!" (Corner).
Vi glæder os meget til at kune præsentere værker af Anita Viola Nielsen i Præstø.


Keramiske krukker af Christian Bruun

Udstillingen er åben i forbindelse med Fransk Forår i Præstø fra 30. maj til 1. juni.
Herefter er udstillingen åben i juni måned.

På initiativ af Præstø Kunstforening kan vi i de ”rå” støberihaller præsentere en unik udstilling af krukker. En udstilling som også er et signal om de muligheder, der fremover vil være for at udnytte disse bygninger som en fremtidig kunsthal.
I forbindelse med etableringen af denne unikke udstilling af keramiske krukker af Christian Bruun vil der være mulighed for at hilse på kunstneren og høre mere om arbejdet med disse.
Christian Bruun er keramisk designer fra Danmarks Designskole med selvstændig kunstnerisk virksomhed siden 1991.
Han har igennem de sidste 18 år arbejdet med udviklingen af store keramiske krukker og står bag udviklingen af glasur og form til en lang række af de krukker vi i dag oplever som klassikere. Earth-serien har fået kunsthåndværkerpris for bedste unika i 2011.


Gert Brasque

Fernisering lørdag den 10. maj

"Gert Brask maler, hvad han ser for sit indre øje og komponerer sine malerier på en over-sanselig facon med fantasiforestillinger, hvor den symbolske brug af kendte elementer får et - måske - udfordrende drej og med alle detaljer gengivet med fotografisk omhu i forskellige synsvinkler, som ikke holder vand for et køligt blik, men som man MÅ overgive sig overfor". Bente Hammershøi, kunsthistoriker, Horsens Kunstmuseum, 2009


Pernille Koch

Fernisering lørdag den 8. marts
Sidste dag lørdag d. 29. marts 2014

Pernille Koch har en solid uddannelse som både tegner og grafiker bag sig, hvilket kommer til udtryk i hendes fine malerier med akryl på lærred, ligesom hun fremstiller eventyrligt flotte papirarbejder, hvor hun bruger både akryl, gouache og grafit.
Gennem årene har Pernille Koch deltaget i adskillige censurerede udstillinger og udstillet i anerkendte gallerier.
Hendes værker er lette og feminine med grafiske toner, ofte på en fin bund af fx sirlige små fortællinger. Pernille Kochs grafiske arbejder lever i deres helt eget univers af poesi og prosa. Meget levende og utroligt smukke.
Fra omtale i Galleri Gofs, http://www.gofs.dk/


Henrik Saxgren

Fernisering lørdag den 18. januar kl. 11.00-13.00
Sidste dag lørdag d. 8. februar

Præstø Kunstforening kan i samarbejde med LYS OVER LOLLAND præsentere en fremragende udstilling med fotografier af den internationalt kendte fotograf Henrik Saxgren.
Henrik Saxgren er oprindelig uddannet reklamefotograf, men arbejdede i 1980'erne og 90'erne som dokumentarfotograf og fotojournalist. Det har bragt ham til mange forskellige dele af verden og skabt grobund for flere bøger og udstillinger.


Aktivitetshuset Bernhard, Adelgade 41 i Præstø