Udstillinger i 2011

Arkiv:

2019
2018
2017
2016
2015
2014
2013
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005

Birgit Brænder

Fernissage lørdag den 12. november kl. 11.00-13.00

Birgit Brænder har atelier i Haslev, er uddannet på Århus Kunstakademi og har bl. a. deltaget i udstillinger på Rønnebæksholm, Kunstnernes Efterårsudstilling, Kunstnernes sommerudstilling, Århus Rådhus, Sophienholm, Fyns Udstillingsbygning, Pakhusgalleriet.
"... Alt i en stram, glat og behersket kolorit - et konsekvent og beslutsom billedsyn, båret af underfundigt lune - og poetisk noblesse.
Fyns Stiftstidende/Peter Eriksen.
Birgit Brænder fortæller om sig selv.: "Jeg har aldrig følt trang til at mit publikum nødvendigvis skal kunne genkende mine arbejder fra udstilling til udstilling, men tillader mig at satse og konstant afprøve nye grænser i udtrykket. Alligevel er der jo altid fællesnævnere i en billedproduktion. Hvis jeg selv skal drage én frem, er det de rytmiske mønstre, der ofte finder vej til papiret/lærredet."
"… en række meget fine billeder af Birgit Brænder, der fortjener opmærksomhed… Billedernes rige stoflighed med lag på lag af maling, hvori der ridses og skrabes, understreger en klar søgen."
Kunstavisen/Lise Blom


Lars Ahlstrand

Fernissage lørdag den 8. oktober kl. 11.00-13.00

Lars Ahlstrands billedsprog kan karakteriseres som abstrakt ekspressionistisk. Karakteristisk er spændvidden i det nonfigurative billedsprog fra gouachernes lyriske, lette farvekombinationer til maleriernes ofte meget mørke, kontrastrige og koloristiske udtryk.
Fælles for alle billederne er at de udstråler en kraftfuld og intens sansende musikalitet.
Lars Ahlstrand debuterede allerede som 17-årig i 1975 på Kunstnernes Efterårsudstilling. Undervist af bl.a. maler og grafikeren Villy Daugaard Pedersen.

Lars Ahlstrand har flere censurerede udstillinger bag sig, bl.a. Charlottenborg Forårsudstilling i 86 og 89, KE i 75 og 88. Inviteret til the San Francisco Museum of Modern Art benefit auction 2006. Han har udstillet på gallerier i ind- og udland, bl.a. Galleri Flintholm, Fyn, The Schoolhouse, New York, Academy of Fine Arts, Calcutta, Indien, Gallery Untitled, Bluehill, Maine, USA, i Luxembourg og Sverige m.fl. Han modtog Statens Kunstfonds New York rejselegat i 2001. © 2008 AGGERHOLM


Hans Christian Rylander

Fernissage lørdag den 7. maj kl. 11.00-13.00
Kunstneren vil være til stede ved ferniseringen

Efter kunstforeningens tur til Retten i Næstved, hvor vi havde lejlighed til at se værker af Hans Christian Rylander, er det med stor begejstring, at vi i maj kan vise værker af denne betydelige kunstner i Præstø Kunstforening.
At Hans Christian Rylander hører til blandt vore betydelige kunstnere, en kunstner der også har markeret sig i den kulturpolitiske debat, fremgår med tydelighed af præsentationen i Den Store Danske Encyklopædi:

"Hans Christian Rylander, f. 1939, dansk billedkunstner; uddannet på Kunstakademiet 1965-69. Hans malerier og skulpturer, der undertiden hænger sammen i ét værk, er karakteriseret ved ekspressivitet og en opløst surrealisme, bl.a. med afhuggede kropsdele og forpinte ansigter.
I I970'erne-1980'erne rummede hans værker også en samfundskritisk pointe, men med troen på mennesket i behold. Han har udført adskillige udsmykninger, bl.a. et gavlmaleri i Brande (1968); 1986 udførte han fire malerier, Primus Inter Pares, samt skulpturen Jernalder-gud til Odense Universitet. Han modtog Eckersbergs Medalje 1984. Rylander har haft flere separatudstillinger, bl.a. på Randers Kunstmuseum (1995) og Storstrøms samt Vejle Kunstmuseum i 2004, samme år som han færdiggjorde den næsten 100 m. lange udsmykning af Provianthuset, Christiansborg."

Sidste dag er lørdag den 28. maj 2011


Ingemann Andersen

Fernissage lørdag 12. marts 2011 kl. 11.00-13.00

Vi er stolte af at kunne præsentere en udstilling med værker af Ingemann Andersen, omfattende sort/hvide træsnit, flerfarvede træsnit og oliepastel-billeder.
Kunstnerens to geografiske holdepunkter er fødeøen Lolland og den syditali-enske Sorrentohalvø, hvor han i flere årtier boede i stipendiehjemmet, det tidligere kloster, San Cataldo.
Denne træsnittets mester er Lolland-Falsters gennem tiderne væsentligste grafiker. I 1950erne uddannede han sig på Kunstakademiet i København og debuterede med både maleri og grafik, men efterhånden blev træsnittet hans foretrukne arbejdsfelt.
Blandt Ingemann Andersens mange udstillinger kan nævnes:
Retrospektiv udstilling - Storstrøms Kunstmuseum Sommerudstilling, Masneddøfortet, Lys over Lolland, Kunstnernes Efterårsudstilling, Ung Dansk Kunst gruppeudstilling - København, IX Esposizione Internationale de Bianca e Nero - Lugano, Hjørring Kunstmuseum, Grafisk Kunstnersamfunds Jubilæ-umsudstilling - Helsingfors, Thorvaldsens Museum, Skovgaardmuseet - Viborg 2004, Galleri Varming - Valby 2008.


Allan Axelsen

Fernissage lørdag den 15. januar 2011 kl. 11.00-13.00

Vi glæder os meget til ved årets første kunstudstilling at kunne præsentere et udvalg af Allan Axelsens farvemættede og fascinerende malerier.
Vi håber at se rigtig mange af vore medlemmer til fernisering den 15. januar i Bio Bernhards Baghus. Her er der mulighed for at hilse på kunstneren og måske spørge lidt ind til hans motiver og inspiration.

I Allan Axelsens univers er det poesien, der styrer. Hans billeder er fulde af henvisninger til rocksange - til Bob Dylan, Led Zeppelins og C.V. Jørgensens musikværker. Karakteristisk nok er det Edward Weie, som er Allan Axelsen yndlingskunstner, for denne prøvede i sine malerier netop at skabe en slags farvesymfonier, hvor musik og billedkunst gik op i en tværfaglig syntese. Det er denne farvesymfoniske og sansemættede helhed, der præger Allan Axelsens billedverden - hvad enten motiverne kredser omkring Toscanas solbeskinnede, frodige og historiemættede landskab eller den jyske vestkysts dramatiks kystlinje, er det begejstringen og lidenskaben, som er i højsædet i Allan Axelsens malerier.
Fra Tom Jørgensen: Kunstner og Menneske


Aktivitetshuset Bernhard, Adelgade 41 i Præstø